Om ejendommen
Ejendommen ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé på Frederiksberg og blev opført i 1906. Der er 35 bolig- og erhvervsandele ialt.
Ejendommen har to sammenhængende gårdhaver og har i 2012 sammenlagt sine gårdhaver med naboejendommen, H.C. Ørstedsvej 53. I ejendommen ene gård er der en aflåst kælder, som indeholder opbevarelsesrum, cykelparkeringsrum m.v. I gården befinder sig også et selvstændigt hus, som mest anvendes til kunstnerateliers. Derudover er der en gammel hestestald, som primært bruges til opbevaring af legetøj og børnecykler.
Ejendommen har et beboerrum, som kan anvendes af beboerne til forskellige aktiviteter.
Om foreningen
Andelsboligforeningen AB Ørnen blev stiftet i 1980. Der er både bolig- og erhvervsandele.
Foreningen er veldrevet og har en god økonomi. Der er en arbejdende bestyrelse, som selv står for meget af den daglige drift i foreningen. Foreningen har dog altid haft en advokatfirma som administrator af ejendommens økonomi og overordnede drift.
Ejendommen er løbende blevet renoveret og bestyrelsen prioterer at ejendommen bliver vedligeholdt.